Vi leverer arbejdskraften

Hos Nordjysk Ressource arbejder vi på at dække hullerne på det danske arbejdsmarked ved at tilbyde faguddannet dansk og europæisk arbejdskraft på favorable vilkår for både vores samarbejdspartnere og medarbejdere.

Det, vi tilbyder, er et unikt og helstøbt produkt, som vi har haft stor succes med i flere brancher.

Rekruttering
Nordjysk Ressource's rekrutteringsmedarbejdere, der er placeret rundt omkring i Europa, screener og  udvælger de kandidater, der ønsker at arbejde for Nordjysk Ressource.

Et af udvælgelseskriterierne er, at kandidaten skal have en relevant faglig uddannelse indenfor industrien, bygge- eller servicesektoren og som minimum kunne kommunikere på engelsk.

De europæiske kandidater, der slipper gennem nåleøjet, bliver efterfølgende inviteret til Danmark til certificering.

Certificering
Ved ankomst til Danmark bliver de europæiske kandidater i samarbejde med de tekniske skoler kompetenceafklaret, hvorefter de sendes på efteruddannelse hos de tekniske skoler. Efteruddannelsen har til formål at opkvalificere kandidaterne til de nyeste danske krav og standarder indenfor deres felt. Kandidaterne deltager desuden i et 12 ugers dansk kursus, der skal sikre dem et grundlæggende kendskab til det danske sprog.

Denne certificering er årsagen til, at vi kan garantere en medarbejder, der fungerer på arbejdspladsen - både fagligt og socialt.

Placering 
Efter endt uddannelsesforløb, overgår kandidaterne til Nordjysk Ressource's medarbejderkartotek. Det er via dette kartotek, at vi kan finde præcis den medarbejder, der profilmæssigt passer til en given virksomhed.

Det vi tilbyder, er en individuel og fleksibel bemandingsløsning, der tager udgangspunkt i virksomhedens situation og behov. Derfor kan vores medarbejdere også indlejes enkeltvis eller i teams for en kortere eller længere periode.